 |
 |
|
 |
 |
13.03.11
var Trylle og jeg på Katteklubbens udstilling i Snejbjerg. Det var en hyggelig dag. Trylle skulle op til dommer Francoise Millicent fra Frankrig. Han var alene i kl. 10 så der var desværre ingen konkurrenter. Trylle var jo blevet 10 mdr. 3 dage før udstillingen så jeg var spændt på hvordan det ville gå. Men dommeren var helt vild med ham. Der var intet negativt at sige om ham og han fik sådan en fin bedømmelse. Desværre var der ikke nok til BIV og NOM tabte han til Jane og Flemmings flotte Bugatti som jo også er noget ældre end Trylle. Men vi havde en rigtig dejlig dag sammen med alle de andre kattetozzer.
18.06.11 var Trylle og jeg på udstilling i Haderslev sammen med moster Libbe. Vi boede på Hotel Norden. Et dejligt hotel der mindede meget om den sjove serie om det skøre badehotel i England. Vi manglede vare Emauel !!.
På udstillingen havde vi Flavia Capra fra Italien som dommer. Det første hun sagde da Trylle kom på bordet var at han da ikke var en sølv kat !!!!! Han havde " a lot of rufisme" Hun havde aldrig set så meget rufisme før. Men han fik en flot bedømmelse hos hende og hans første CAPIB. Efter bedømmelsen fik jeg at vide af en person som har meget forstand på katte at Trylle aldrig burde været udstillet med det dårlige sølv han har ! Hold da op hvor blev jeg ked af det.
19.06.11 var Trylle hos dommer Helene Reiter fra Tyskland. Hun sagde han havde en del rufisme, men alligevel fik han en rigtig flot bedømmelse og sit andet CAPIB. Han blev også NOM. På scenen fik han 1 stemme så jeg svævede rundt resten af dagen. En rigtig dejlig udstilling i en meget dejlig hal.
09.07.11 Var Trylle og jeg på tur til Rendsburg i Tyskland sammen med moster Lone. Lone er fantastsik til at finde gode billiger hoteller. Så vi boede på http://www.spannan.de/. Det kan anbefales. Værelserne er dejlige, rene og pæne. Maden er simpelthen bare så dejligt og betjeningen er upåklagelig. Frau Schirakow er bare sådan en venlig dame der ikke ved alt det gode hun vil gøre for sine gæster. Og så er det billigt. Vi gav 116 Euro pr mand for 2 overnatninger, 2 morgenbuffet, 2 aftensmad incl. drikkevarer. BILLIGT og GODT.
Udstillingen i Rendsburg gik fint. Trylle var hos dommer Marie Westerlund, Sverige. Hun gav ham sådan en god bedømmelse og hans 3 CAPIB. Desuden fik han NOM. På scenen fik han 1 stemme. Og igen var jeg helt vildt glad. Hjemme på hotellet spiste vi aftensmad med Sandra, Eva, Pernille og Thomas. Det var rigtigt hyggeligt. Natten gik for Trylles vedkommende med at lege med moster Lone og hvis hun lagde sig til at sove hoppede han da bare op på brystet af hende så hun vågnede 
10.07.11 var Trylle hos dommer Francoise Milcent fra Frankrig. Hun var total vild med ham. Hun roste alt - havde slet intet dårligt at sige om ham. Han fik sit 1 CAGPIB og han blev NOM. På scenen fik han flest stemmer, men det opdagede jeg ikke så jeg tog ham med ned til buret. Så kom moster Lone og Pernille farende at det altså var Trylle der var blevet BIS (best in show). Aldrig har jeg været så glad og jeg må indrømme at der gik rigtig meget tudefisk idet. Hvor er jeg stolt af min lille kat. Jeg skyndte at sende en sms til opdrætter som blev glad på mine vegne. Hun sluttede sms´en af med at skrive " det er dælme godt gjort af en dårlig sølv kat der aldrig skulle have været udstilliet " Sådan.
29+30.10.11 var der world show i Polen.
Jeg tog afsted tidlig fredag morgen kl. 04.15 sammen med moster Lone. Vi skulle mødes med Majken og Brian Thrane fra www.cranecoon.dk på Hylkedal rasteplads..Trylle blev puttet i et stort transportbur hvor han kunne se alt hvad der foregik. Han blev overhovedet ikke køresyg - dejligt . Sammen fulgtes vi afsted mod Polen. Der var heldigvis ikke så meget trafik det første stykke ned gennem Tyskland. Vi have et par pauser undervejs. Turen havde vi regnet ud til at skulle tage ca 8 timer + pauser. Da vi kom til den Polske grænse holdt der så lang en kø af lastbiler ( mindt 5 km )at jeg aldrig troede vi ville komme over grænsen. Men det viste sig at vi bare skulle køre forbi køen og fortsætte vores vej mod Poznan. Og sikke en tur vi fik. Der var 176 km til hotellet, men det tog 3 timer !!!!! Der var så meget vejarbejde hele vejen til Poznan med fartgrænser mellem 5o og 70 km i timen. Men det var en stor oplevelse at se hvordan det så ud i Polen. Vi havde ikke kørt ret langt før vi så de første unge piger der stod i vejkanten i deres små short og frøs. Og husene lignede noget der var løgn ! Men dre holdt nsæetn altid en stor fed bil udenfor. Da vi nåede til vores hotel (thi hi - det var et pensionat ) havde turen varet 12 timer. Vi blev indlogeret i to små værelser - rene og pæne. Vi spiste på et pizzaria lige rundt om hjørnet og så var det ellers på hovedet i seng. Lørdag morgen stod den så på udstilling. Hold da op hvor var der styr på det i hallen. Fra vi stod ved dyrellægekontrollen og til at Trylle var i bur gik der højst 10 minutter. Burene var sat i ringe så vi kunne rigtig hygge os sammen med de andre danskere der var der. Trylle skulle op til dommer Gina Grob. Hende har vi aldrig været hos før, men jeg regnede ikke med noget, da vi kun var taget afsted for oplevelsens skyld. Men sørme om ikke Trylle fik sit cert, BIV og NOM. Det gik slet ikke op for mig før at jeg havde fået Trylle ind i buret igen. Tænk at min lille kat skulle på scenen. Og dommeren roste hans farve og pels i stor grad. Ikke noget med rufisme  Resten af lørdagen gik med at handle i de boder der var, hygge med de andre og igen handle lidt som jeg absolut ikke kunne undvære. Lørdag aften kunne vi ikke finde en restaurant hvor vi kunne få et bord, så vi endte på Mac Donalds ( sammen med en del hjemløse ) Og så hjem på værelset og hygge. Trylle legede titte bøh med moster Lone. Trille rullede som en sindsyg på gulvet og var rigtig i hopla. Søndag var vi igen i hallen hvor vi skulle opleve sceneshowet. Der var mange danskere der var nomineret så der var en skøn stemning i den danske lejr. Vi havde flag med, malet flag på kinder og negle . Da tiden nærmede sig for at Trylle skulle på scenen havde jeg slet ikke nogen puls. Aldrig har jeg været så nervøs i hele mit liv. Ikke at jeg troede at han ville vinde, men mere om han ville flegne på scenen. Det var jo noget helt andet end de små udstillinger vi plejer at deltage i. Men han klarede det så flot. Han hang på armen af den søde steward som om han aldrig havde lavet andet. Og på dommerbordet tog han det i stiv pote. Han sad og kikkede og myssede med stewarden Han fik ikke nogen stemme på scenen, MEN HAN ER BLANDT DE 12 BEDSTE HANKASTRATER I VERDEN og han er min dejlige Trylle Tak til moster Lone fordi du ville dele denne oplevelse med os. Det er bestemt ikke sidste gang vi deltager i et world show.
|
|
 |